Forældrekøb - køb af bolig til dit barn
Forældrekøb – hvad er det?
Når dit barn skal starte uddannelse og flytte hjemmefra, kan det ofte være svært at finde en god lejebolig til en overkommelig husleje. Særligt i de store danske studiebyer er der ofte rift om de billige studieboliger og billige lejligheder, og det kan virke som en større opgave at finde den rette bolig – til en SU-venlig husleje.
Et forældrekøb kan være en løsning på dette problem. Et forældrekøb betyder, at du køber en ekstra bolig til dig selv, som du derefter udlejer til dit barn. Med et forældrekøb kan du altså give dit barn en stabil bolig til fordelagtige økonomiske vilkår. Derudover giver det også dig en række fordele.
Vi har samlet en række gode råd og vejledning til dig, der overvejer forældrekøb. Hos Vexa er vi nemlig eksperter i finansiering af boliglån.
Fordele ved forældrekøb
- Stabil og tryg bolig for dit barn
- Mulighed for boligsikring
- Økonomisk investering med potentiale for værdistigning
- Mulighed for indflydelse på barnets boligsituation
Typer af forældrekøb
Der er flere forskellige typer boliger, man kan lave til forældrekøb. Hvilken type bolig, der passer bedst til dig og dit barn, afhænger af jeres specifikke behov og præferencer, samt hvor uddannelsesinstitutionen ligger. De forskellige typer boliger er:
- Lejlighed
- Andelsbolig
- Hus
Forældrekøb af lejlighed
Lejligheder er den mest populære løsning til forældrekøb, især i studiebyer. De tilbyder en god balance mellem pris og beliggenhed og kan ofte findes tæt på uddannelsesinstitutioner, hvilket gør det nemt for dit barn at komme til og fra studierne. Ejerlejligheder kan også give en vis fleksibilitet og sikkerhed, da du som ejer har kontrol over lejebetingelserne og kan sikre, at lejligheden ligger i et godt og trygt område.
Forældrekøb af andelsbolig
En andelsbolig kan være en attraktiv mulighed for forældrekøb, især i større byer hvor prisen på ejerlejligheder kan være høj. Andelsboliger er ofte billigere end ejerlejligheder, hvilket kan gøre dem til et mere økonomisk overkommeligt valg. Derudover kan andelsboliger have lavere boligafgifter og løbende omkostninger sammenlignet med ejerlejligheder. Det er dog ikke alle andelsboligforeninger, der tillader udlejning. Det er derfor vigtigt at undersøge andelsforeningens regler inden køb.
Forældrekøb af hus
Hvis dit barn har brug for mere plads, eller hvis der er planer om at dele boligen med andre studerende, kan et hus være det rette valg. Et hus kan tilbyde flere kvadratmeter og en have, hvilket kan være attraktivt for dem, der ønsker mere plads og frihed.
Hvordan fungerer forældrekøb?
Ved et forældrekøb køber du en bolig i dit eget navn og lejer den ud til dit barn. På denne måde kan du give dit barn mulighed for at bo i en tryg og stabil bolig, mens du har kontrol over udlejningsvilkårene.
Lige som ved leje af anden bolig, så har dit barn mulighed for at ansøge om boligsikring, som er en støtte fra det offentlige. Er boligen stor nok, kan dit barn også udleje et værelse til en ven eller studiekammerat og dermed dele omkostningerne.
Når du laver et forældrekøb, bliver du betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. Derfor stilles der også krav til, at du skal opgøre og oplyse overskud eller underskud fra udlejningen, da du skal betale skat af dit overskud. Du skal dog ikke betale ejendomsværdiskat af den bolig, du udlejer til dit barn. I forbindelse med forældrekøb kan du vælge mellem 3 beskatningsmetoder; 1) almindelige skatteregler, 2) virsomhedsordningen eller 3) kapitalafkastordningen.
Læs mere om de skattemæssige overvejelser i forbindelse med forældrekøb her.
Beregning af husleje ved forældrekøb
Når du fastsætter huslejen for dit barn, er det vigtigt, at huslejen ligger på markedsniveau. Hvis lejen er lavere end markedslejen, kan forskellen betragtes som en gave, hvilket kan have skattemæssige konsekvenser. Det kan være en god idé at søge rådgivning hos en revisor for at sikre korrekt fastsættelse af huslejen.
Finansiering af forældrekøb
Forældrekøb finansieres på samme måde, som når du køber en bolig til dig selv. Du kan f.eks. vælge at finansiere en forældrekøbsbolig med et bank- eller realkreditlån, eller med et pantebrevslån, som vi tilbyder her hos Vexa.
Hvis du har friværdi i din egen bolig, kan du også bruge denne som hel- eller delfinansiering af forældrekøbet. Finansieringen af forældrekøbet kan altså sammensættes på flere måder.
Hos Vexa tilbyder vi konkurrencedygtige vilkår, der kan sammensættes efter dine behov, og vi er klar til at hjælpe dig. Du får svar på din låneansøgning allerede inden for 24 timer.
Skattemæssige overvejelser
Som forælder og udlejer er det vigtigt at være opmærksom på dine skattemæssige forpligtelser. Når du udlejer en bolig som et forældrekøb, betragtes du som selvstændig erhvervsdrivende, og der er derfor en række skattemæssige regler, som du skal kende.
Nogle af de regler, som du skal kende, er:
- Du skal betale skat af dit overskud ved udlejningen.
Bemærk at hvis lejen ikke er tilsvarende markedslejen, skal du betale skat af markedslejen – en eventuel difference mellem husleje og markedsleje anses som en gave. - Du skal ikke betale ejendomsskat af boligen, du udlejer.
- Du skal vælge om du vil beskattes efter de almindelige skatteregler, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
- Du skal føre regnskab over alle huslejeindtægter og udgifter forbundet med udlejen. Regnskabet skal opbevares i 5 år i overensstemmelse med bogføringsloven.
Når du bliver betragtet som selvstændig erhvervsdrivende og skal føre regnskab over udgifter og indtægter forbundet med forældrekøbet, kan det være en stor fordel, hvis du har én konto til alt det, der har med forældrekøbet at gøre. På den måde får du det bedste overblik over økonomien.
Læs mere om de skattemæssige regler i forbindelse med forældrekøb på SKATs hjemmeside. https://skat.dk/borger/bolig-og-ejendomme/koeb-af-bolig/foraeldrekoeb
Salg af et forældrekøb
Når et forældrekøb skal sælges igen, skal du være opmærksom på, at du bliver beskattet af den eventuelle fortjeneste, hvis boligen er steget i værdi.
Mange vælger at sælge boligen til barnet, og her skal salgsprisen være markedsprisen (prisen du ville kunne få ved et almindeligt salg). Vælger du at sælge din bolig billigere end markedsprisen, betragtes det som en gave, og dit barn skal derfor betale gaveafgift, hvis værdien overstiger det årlige gaveafgiftsbeløb (74.900 kr. i 2024).
Sælges ejendommen til dit barn eller anden nærtstående, har du mulighed at anvende 15%-reglen, såfremt ejendommen ikke er vurderet som udlejet. Det betyder, at boligens pris kan afvige med op til 15% fra den seneste offentlige vurdering. Læs meget mere om 15%-reglen på SKATs hjemmeside.
Når barnet efterfølgende sælger lejligheden, vil fortjenesten være skattefri, fordi barnet har boet i lejligheden, såfremt den sælges til markedsprisen.
Det er en god idé at rådføre sig med SKAT eller en revisor eller advokat i forbindelse med salg af forældrekøbsboligen.
Gode råd til dig, der overvejer et forældrekøb
- Undersøg, om du må leje boligen ud.
- Lav en skriftlig lejekontrakt, og fastsæt huslejen efter markedslejen og i forhold til huslejenævnets bestemmelser.
- Undersøg muligheden for at få boligsikring.
- Få evt. hjælp af en revisor til at lave dit skatteregnskab.
- Har du friværdi i din egen bolig, så overvej om den skal bruges som hel- eller delfinansiering af forældrekøbet.
- Overvej den økonomiske risiko
Omvendt forældrekøb
Det er også muligt at lave et omvendt forældrekøb, hvor det er barnet, der køber en bolig og derefter udlejer den til forældrene. Det kan være en god løsning, hvis forældrene fx ønsker at flytte til en mindre bolig eller ønsker at bo tættere på deres barn, men ikke har mulighed for at købe en ny bolig selv.
Et omvendt boligkøb kan have mange fordele for både barn og forældre. For barnet er det en god mulighed for at investere i fast ejendom, og samtidig får forældrene en stabil og tryg bolig.
Ved et omvendt forældrekøb er der også en række forhold, som man skal være opmærksom på, herunder de skattemæssige regler. Lige som med et almindeligt forældrekøb, skal barnet ved et omvendt forældrekøb betale skat af lejeindtægterne, lige som forældrene i dette tilfælde skal betale husleje på markedsniveau.
Hos Vexa kan vi hjælpe med finansiering af forældrekøb
Hos Vexa har vi gennem tiden hjulpet mange glade kunder med at realisere drømmen om et forældrekøb. Har du brug for hjælp til finansiering af forældrekøb, så er vi klar til at hjælpe. Du kan ringe på telefon 96 40 90 00, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte dine lånemuligheder.
Det er gratis at indhente et lånetilbud hos Vexa, og du kan forvente at få svar på din låneansøgning inden for 24 timer! Vi står klar til at hjælpe dig med at skabe et økonomisk fundament for dit forældrekøb, så du kan sikre en tryg og stabil fremtid for dit barn.
FAQ om forældrekøb
Forældrekøb er, når du som forælder køber en bolig i dit eget navn og udlejer den til dit barn. Dette giver dit barn mulighed for at bo i en stabil bolig til fordelagtige økonomiske vilkår, mens du selv får kontrol over udlejningsvilkårene.