Renovering af din bolig – husk håndværkerfradraget
Boligrenovering er både forbundet med udgifter og besparelser. Her og nu skal du have penge op af lommen, men på sigt kan din optimering give dig flere penge mellem hænderne. Når du skal renovere din bolig, er det med at benytte sig af alle de fordele en renovering bærer med sig. Bl.a. skal du huske at tjekke, om din type renovering kan karakteriseres som en grøn istandsættelse – så kan du nemlig få håndværkerfradrag.
Hvad kan du fradrag for?
Her kan du se en række renoveringsprojekter, som du kan få fradrag for:
- Efterisolering af tag, gulv og loft.
- Efterisolering ydervægge og hulrumsisolering.
- Udgravning af kælder (kælderydervægge)
- Udvendig maling (vinduesrammer, døre og ydervægge).
- Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas.
- Fornyelse og etablering af dræn
- Udskiftning af opsamlingstank
- Nedsivningsanlæg og minirensningsanlæg
- Reparation eller udskiftning af varmtvandsbeholder, der opvarmes af fjernvarme, gas eller jordvarme.
- Installation af jordvarme
- Installation af varmepumper
- Installation eller forbedring af ventilation
Håndværkerfradrag i tal:
I 2020 er håndværkerfradraget steget fra 12.200 kr. til 12.500kr. pr. person for arbejdsløn til håndværksydelser i forbindelse med udvalgte energiforbedringer. Hvis du og din ægtefælle/samlever har fælles økonomi kan I dele fradraget, således at I samlet opnår et fradrag på 25.000 kr. Vær opmærksom på, at det er arbejdslønnen alene, du kan få fradrag for – ikke omkostninger til materialer. Desuden skal I være bosat i huset (såfremt det er en helårsbolig) mens renoveringen står på.
Skal vi hjælpe dig videre?
Når man står i et renoveringsprojekt, kan et samlet fradrag på 25.000 kr. for en familie gøre en stor forskel. Har du brug for yderligere hjælp til at komme helt i mål med dit renoveringsprojekt, er du altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvad vi kan tilbyde dig af finansieringsmuligheder.
Se mere: Lån til renovering af din bolig